Hanstholmregistreringen v/Jørgen Lumbye

Gå til:
Pejlestationer     Overordnet indhold
34.01 Pejlestation P8 Hanstholm II Lodbjerg Fyr
  I 'Oversigt over tidligere tyske Værker, Radiostationer og Magasiner i Marinedistrikt Jylland Nord' dateret den 16. juni 1945 beskrives stillingen således: Pejlestation. 1 Barak. Pejlestandplads på tårnet
Gruppebunker type R 621
Minekort dateret 25.1.45 (MCH)

Lodbjerg Fyr med brystværn (Foto: Jens Steffensen. 70140 Wadmanns Forlag, Thisted.)
Sandsynligvis efter marts 1944, hvor den danske fyrpasser blev , blev det forstærkede brystværn
bygget i en tykkelse på 30 cm og med en højde på 120 cm. Standpladsen havde tillige en overdækning i en højde på 220 cm. (Jens Andersen, MCH)

Lodbjerg Fyr uden brystværn (Foto: Aage Pedersen. 8354 Wadmanns Forlag, Thisted.)

Lodbjerg Fyr (Foto: Jørgen Lumbye 08/2011)

Fyrets fundamentet (Foto: Jørgen Lumbye 08/2011)
I 'Oversigt over de af den tyske Værnemagt udførte Befæstningsanlæg i Danmark' dateret 8.-12. maj 1945 er dette noget dramatiske notat:
Ved Lodbjerg Fyr findes en Bunker. Gravning af en Forbindelsesgrav fra Bunkeren til Fyret har undermineret dette, så det frygtes, at det vil styrte sammen.
(Kommentar JL: En (lille) løbegrav har helt sikkert ingen skadelig effekt på dette fundament!)


Gruppebunker R 621 ved Lodbjerg Fyr
(Foto: Jørgen Lumbye 08/2011)

Notat 11/12/1942 fra Marbef. Dän. til KiA, MAA 118 og Maza Thisted:
Det danske marineministerium er indforstået med opstillingen af en pejlestation på Lodbjerg Fyr. Begynd straks med at gennemføre arbejdet.
Samme dag fra Mazamt Thisted til KiA West.:
Der anmodes om køretilladelse med Pkw. for Mazamt Thisted til Lodbjerg den 11.12. Grund: Opstilling af et pejleapparat [Peilsäule].
Fra Direktoratet til Fyrmester ved Lodbjerg Fyr, 16/12/1942:
Det meddeles Dem hermed til Efterretning, at der er givet den tyske Værnemagt Tilladelse til at anbringe en Pejlstøtte paa Lodbjerg Fyr.
Man imødeser Deres Indberetning, naar Støtten er anbragt, med Oplysninger om Støttens Plads, Anbringelsesmaade m.m.
Brev fra Fyrmester ved Lodbjerg Fyr til Direktoratet, 20/12/1942:
--- indberette, at den tyske Værnemagt i de sidste Dage har opstillet en Pejlestøtte paa Fyrets Omgangs vestl. Side. Pejlstøtten, som er en Jernopstander med Kikkertapparat ovenpaa, er godt en Meter høj og anbragt paa et Træristværk.
Notat fra Marbef. Dän. til KiA West.: Peilesäule på Lodbjerg Fyr er opstillet. Afprøvning (Vermessung) sker, så snart vejret tillader det.
21/12/1942: Tysk Pejlestøtte paa Lodbjerg Fyr. Som Svar paa Henvendelse af 8'ds. meddeles, at Marineministeriet efter Omstændighederne intet har at indvende imod den ønskede Anbringelse.

Tegning med opmålingsdata. Berør tegningen med curseren, så vises alle opmålingsdata.
Notat 01/03/1943 fra Forhandlinger med de tyske marinemyndigheder.
Forberedelser til tysk batteri ved Lodbjerg Fyr.
Det, der forberedes, er ikke noget batteri, men en Bunker til den paa Fyret værende Pejlestations Besætning.
Det beklages meget, at Tilladelse ikke i Forvejen er indhentet hos M.M. Paa den givne Foranledning skal man herved anmode om Tilladelsen.
(Meddelt Admiralitetskontoret).

Notat 09/03/1943 fra Forhandlinger med de tyske marinemyndigheder.
Vedr.: Bygning af en tysk Bunker ved Lodbjerg Fyr.
M.M. tager til Efterretning, at der ved Lodbjerg Fyr opføres en Bunker af Jernbeton.
Efter M.M.'s Mening burde den tyske Bygningsleder have udvist mere Hensynsfuldhed end sket er. Bunkeren er lige netop lagt saadan, at Læplantningen blev ødelagt, skønt denne Ødelæggelse uden Skade for tyske Interesser kunne have været undgået ved at lægge Bunkeren 3-4 m til Siden. Det maa erindres, at Træplantninger ved Vestkysten kun kan bringes til at vokse sig store ved den omhyggeligste Pleje og Pasning gennem mange Aar, og at en Ødelæggelse af dem derfor gør et ganske overordentligt stærkt indtryk paa Befolkningen derovre og paa alle, der kender Forholdene.
Notat 29/03/1943 fra Forhandlinger med de tyske marinemyndigheder.
Vedr.: Bygning af en tysk Bunker ved Lodbjerg Fyr.
Fyrmesterens Fremstilling er ikke sagligt korrekt.
Der er ikke blevet fældet nogen Træer; de er tværtimod kun blevet gravet op med Rod og tilhørende Jord og senere plantet igen.
(Medd. Admiralitetskontoret med Anm. om fornyet Udtalelse)
'S' markerer, at bunkeren er bygget efter standarden med 2 m ydermure. Her skrevet over det ene skydeskår.
Oftest er markeringen 'St' og skrevet først for på siden ved en af indgangene.
(Foto: Jörg Poweleit 11/2013)
Reg nr: Nyt bygn nr: Gl bygn nr: Type: Støbt: Færdig: Overdraget: Bem BFP:
34.01.01 99115 1104 621 06/08/1943 25/10/1943 15/04/1944 Leuchtturm Lodbjerg A
Hanstholmregistreringen v/Jørgen Lumbye

Afskrift fra bogen: Lodbjerg Fyr 1883-1983. Et hundrede års minde.
(Side 62-67.)
Forfattere: Torben Vils - Henning Nielsen.
Udgivet af Sydthy Kommune, 1983.
Med tilladelse af Thisted Kommune.
------------------------------------------------------------------------------------------------

En fortroligt mærket rapport til Marineministeriet om bemanding af kystudsigtsstationen i marts 1940 og en ligeledes fortrolig rapport den 13. april indvarsler begivenhederne.
Og allerede den 18. april sender den tyske kommandant i Thyborøn ordre til at slukke fyret. Allerede her anes fyrmesterens uvilje mod at adlyde andre end sin foresatte, og slukningen sker da også først efter telefonsamtale med Marineministeriet.
Fyrmesteren 1939-1947 var A. H. Wilster.

I Juli 1940 ser man de første tyske soldater, da en gruppe på syv mand indkvarteres på fyret. Gruppen er et vagthold ved en ilanddrevet mine og forbliver her til minen er sprængt.
I de følgende måneder meddeler den “for tiden værende” tyske værnemagt flere gange, at der nu vil blive installeret fast tysk udkig fra tårnet, og i december starter den tyske udkigstjeneste.
Indtil 1943 beretter kortfattede notater i journalerne om små episoder med de indkvarterede soldater. Fra fyrmesterens side føres nøje tilsyn med tyskernes forbrug af telefon og elektricitet, og “Deutsche Wehrmacht Marineintendantur” i Thisted bliver vurderet til at skulle betale 75% af regningerne, hvilket tilsyneladende modstræbende accepteres af Oberwachtführeren i Thisted.
Ofte føler fyrmesteren sig foranlediget til at protestere over soldaternes opførsel, og da en korkgulvbelægning i medhjælperrummet, som de bebor, ødelægges af for stærk varme og manglende rengøring, bliver resultatet en skarp indberetning til fyrdirektoratet. Sidst i rapporten anføres, at tyskerne har fået en spand og en gulvmoppe stillet til rådighed!
Imidlertid bliver personalet endnu mere opbragt over soldaternes opførsel i fyrtårnet. Fyrpersonalets drikkevandsforsyning er regnvandet fra hustagene opsamlet i en brønd. Det er på det indstændigste blevet henstillet til vagtmandskabet, at spytning, forrettelse af nødtørft og andre urenheder er forbudt fra tårnet. To klosetter er stillet til mandskabets rådighed. Og så beretter journalen: “ — vi har fundet flere Pakker med Urenheder i Have og Plantage, udkastet fra Taarnets Fod, og der er Grund ti lat tro at yderligere Griseri foregaar som ikke lader sig konstatere. Det er en i høj grad uhygiejnisk Sag …“
To måneder senere indfinder en landpolitibetjent fra Hurup sig for at afhøre fyrpersonalet og deres hustruer, og man må håbe, at “griseriet” hermed blev bragt til ophør.

En opfordring til mod god betaling at tage fire tyske flyvervagter i kost og logi bliver afslået, da ingen af fyrpersonalet “ser sig i stand til dette”.

Den 1. februar 1943 ankommer til fyret et hold tyske soldater fra marinekystartilleriet.
Tyskernes ønsker er at opføre en “bunker” af jernbeton, samt endnu en udkigspost på tårnets omgang. Placeringen af “bunkeren” kommer til at volde en del besvær, da fyrmesteren gentagne gange protesterer, og påbegyndelsen forsinkes derved næsten en måned. >>>

I april 1943 holder en tysk infanteriafdeling øvelse på egnen. I anledning af rigskanslerens fødselsdag skal der holdes parade ved fyret, og kommandanten for afdelingen insisterer på, at det tyske krigsflag bliver hejst på fyret.
Fyrmesteren nægter at give tilladelse hertil og kan i journalen notere, at “de opsatte en interimistisk Flagstang af deres medbragte Granpæle”.
Der opføres nu en barak på området, og antallet af tyske soldater stiger til 17, og kort tid efter meddeler tyskerne, at det er meningen, at der skal skaffes plads til en styrke på 140 mand.
Første hold (hovedsagelig russere) ankommer i december, men efter en del parlamenteren med fyrmesteren aftales det, at hovedstyrken flyttes til et sted ca. 2 km syd for fyret.
I januar 1944 kan fyrmesteren indberette, at personalet ved fyret er klar til evakuering. En endelig evakueringsordre lader dog vente på sig, og den 22. februar kan fyrmesteren berette om en luftkamp over og omkring fyret mellem tyske og amerikanske maskiner. To maskiner bliver nedskudt, og besætningen fra den nedskudte amerikanske maskine redder sig med faldskærm (på nær to som dræbtes).
Alle bliver og “vistnok” taget til fange af værnemagten.
Beretningen denne dag slutter lakonisk: “Iøvrigt er intet særligt at meddele.”
Nogle dage før evakueringen foreslår fyrmesteren fyrdirektoratet, at fyrets telefon beordres nedtaget af telefonselskabet. Såfremt tyskerne ønsker telefon, kan de selv bestille en på normal vis!

Den 25. marts 1944 evakueres personalet.

Den 2. maj 1945 meddeler fyrmesteren fyrdirektoratet, at han kan modtage telefonsamtaler på sin genbos telefon, med hemblik på en eventuel forholdsordre i den nærmeste fremtid. (Under evakueringen opholder han sig på Mols).
Og den 10. maj kan han ved inspektion af fyret gøre følgende iagttagelser:
En sprængladning på 750 kg sprængstof, der havde været anbragt under fyret, var nu anbragt i oliehuset. (Meldes til den lokale frihedskæmperorganisation).
Fyretablissementet er omgivet af minefelter!
Ved udgravningen af en tunnel fra fyret til bunkeren er tårnet sunket i den ene side og han fået 3-4 cm’s slagside.
På fyrets omgang er i jernbeton støbt et brystværn 30 cm bredt og 120 cm højt, en del dog 220 cm højt og overdækket.
Under denne støbning “er der griset utroligt med Cement nedad Taarnets Yderside. Dette her omtalte Arbejde er udført af en saakaldt Entreprenør (tldl. Kommis) ved navn ——-.”
Iøvrigt er vedligeholdelsen i tårnet samt boligerne meget dårlig.
Sluttelig anmoder fyrmesteren om at få tilsendt et flag. Han konstaterer om beholdningen af petroleum, at tyskerne kun har brugt lidt af det, og indberetter ved samme lejlighed, at “jeg personligt har tilsat Halvdelen af Beholderne et kvantum Sukker, idet jeg ventede at Tyskerne vilde bruge Petroleumen til andet Formaal.”
Det største problem i den følgende tid bliver ifølge journalen at skaffe de mængder af sæbe og soda, der skal til for at fjerne de værste spor!
Det normale fyrliv kan gå videre.

Hanstholmregistreringen v/Jørgen Lumbye