Den forsvundne bajonet og en håndfast belæring.

Måden, vi kommer ud af det med befolkningen i det land, hvor vi befinder os, er generelt ganske godt. Kommer det ind imellem til mindre gnidninger, finder vi en stærk støtte i det lokale politi. At det er uden undtagelse, skal følgende hændelse, som ikke er uden en vis humor, vise.
På den eneste kro på dette lille sted, som ligger midt i mere eller mindre bevoksede klitter, er der hver aften sammen med lokale stamgæster soldater, der efter dagens tjeneste har behov for at drikke et glas øl i civile omgivelser. En aften kom det imidlertid til et mindre skænderi mellem de to parter, sådan som det tit kan ske i den røg- og alkohol-fyldte luft i et værtshus, men det fik heldigvis et ganske ublodigt forløb. En af soldaterne opdagede bagefter til sin store overraskelse, at hans bajonet var forsvundet fra sit hylster. På grundlag af hans indberetning indkaldte garnisonskommandanten den lokale politimester og bemyndigede ham til at undersøge denne pinlige hændelse. Med en grundighed, som ville have bragt selv en tysk politimester ære, fastslog han på kort tid følgende facts:
Under skænderiet havde en af civilisterne i al ubemærkethed for soldaterne trukket bajonetten ud af hylstret. Efter endt gerning, som også var observeret af de øvrige deltagere, blev de allesammen bange og diskuterede, hvordan de bedst kunne slippe af med denne corpus delicti (stjålne genstand). En 14-årig knægt greb tilsidst bajonetten og kastede den i en ajle-grav!
Med disse kendsgerninger og en liste over deltagerne gik politimesteren tilbage til garnisonskommandanten og afventede fattet hans afgørelse. Den lød: Fremskaffelse af bajonetten og en håndfast lærestreg til de implicerede. Når dette er gjort, vil der ikke blive gjort mere ud af den historie.

Synligt lettet drog politimesteren hjemad og men spekulerede på, hvordan han skulle gennemføre denne afgørelse i virkeligheden.
En skønne eftermiddag så de forbløffede borgere så de ca. 10 gerningsmænd træde an på række og geled foran ajle-graven, hver bevæbnet med en spand. Overvåget af politiet og omgivet af en masse skadefro tilskuere måtte de med håndkraft tømme den fyldte grav helt til bunden, så bajonetten kunne befries fra sin uværdige plads. Hovedgerningsmanden fik derefter opgaven at rengøre bajonette grundigt og aflevere den til politiet. Men politimesteren, som endnu engang viste sig som en dygtig soldat, var absolut ikke tilfreds med den civilistiske rengøringsindsats, påtog sig egenhændig at tage fat i bajonetten og rette op på manglerne og derefter forskriftsmæssig indsmøre den i olie. Således blev den i perfekt stand overdraget til garnisonskommandanten.
Dermed var denne hændelse afsluttet til alles tilfredshed, og den lokale befolkning en håndfast belæring rigere. Måske er den kloge politimesters pædagogiske metode egnet til kopiering i lignende tilfælde.

von Heyden
gez. Leutnant M.A.