Hanstholmregistreringen v/Jørgen Lumbye |
||||
Gå
til: |
Flere fotos |
Forsiden | ||
| Byggepladsen for marinekystbatteri ved Dueodde | ||||
| Adresse: Skrokkegårdsvejen 6. Matr. nr. 121ex. (G3) | ||||
 |
||||
 |
||||
 Denne skitse viser de planlagte kanoners indbyrdes opstilling med en forskydning på 2 x ca. 10 grd. ifht. en ret linie. På nedenstående skitses ses opstillingen af kanonerne i Hanstholm. Der er tale om i princippet den samme opstilling, da der også her er 2 x ca. 10 grd. ifht. en ret linie, ligesom den indbyrdes afstand mellem kanonerne er meget sammenfaldende. |
||||
 |
||||
Hanstholmregistreringen
v/Jørgen Lumbye |
||||
| Gå til: | Hanstholm II - Byggeforløb S79-S80 | |
 |
||
 |
||
| Luftfoto fra ca. 1970 af den østlige af de to halvfærdige kanonbygninger fotograferet fra nord. (Bornholms Forsvarsmuseum) | ||
 |
||
| Luftfoto af den østlige bygning (G3) fotograferet fra vest. (Bornholms Forsvarsmuseum) | ||
 Stillads for opførelse af en af bygningerne. Til venstre i billedet ses to færdige søjler til kranbanen. (Bornholms Forsvarsmuseum) |
 Lagerbarak fotograferet i vinteren 1940/41. (Bornholms Forsvarsmuseum) |
|
 Efter indstillingen af byggeriet blev bygningerne indhegnet med pigtråd. (Bornholms Forsvarsmuseum) |
 Pigtrådsindhegning. (Bornholms Forsvarsmuseum) |
|
 Pigtrådsindhegning. (Bornholms Forsvarsmuseum) |
 Foruden indhegning blev der også foretaget sløring af bygningerne. På dette foto fra 1942 ses en del pyramidestubbe af armeringsjern dækket med sløringsnet. (Bornholms Forsvarsmuseum) |
|
Hanstholmregistreringen v/Jørgen Lumbye |
||
| Sammenskrivning af Krigsdagbogens notater om byggeriet | ||
| Registreringen
af byggeriet ved Dueodde på Bornholm. I 1993 foretog jeg en nøjagtig opmåling og fotografering ved Dueodde på Bornholm af den halvfærdige bygning for 3. kanon. (Se tegninger.) Samtidig besigtigede jeg bygningen for 4. kanon. Foruden de to bygninger og kranbanepiller for 3. og 4. kanon er der ved hver bygning på sydsiden af den store cirkulære plads til kanonen registreret udgravningerne for ammunitionsblokkene, ventilationskanal og ammunitionsbane, og rundt om maskinblokken er der registreret planering for de tre mandskabsblokke. (Se fotos.) Denne efterfølgende lille beretning om forløbet af byggeriet af kanonstillingen ved Dueodde har jeg ifbm. registreringen og opmålingen sammenskrevet udelukkende på grundlag af optegnelserne i den tyske marines krigsdagbog. (KTB des Marinebefehlshabers Dänemark side 217-620.) En bredere beskrivelse kan læses i Jens Andersen: Kanonerne der aldrig kom - Særtryk af Bornholmske Samlinger 1999. Jørgen Lumbye. © 1995. (Indsat på www.hanstholmregistreringen.dk 2007.) 38cm batterier ved Hanstholm og Dueodde. Opstillingen af tunge kystbatterier ved Den engelske Kanal og ved Den tyske Østersøkyst prægede i 1940 opbygningen af det tyske kystforsvar. Det indgik også i disse planer, at der skulle opstilles tunge batterier ved Hanstholm og på Bornholm. Byggeriet ved Hanstholm blev påbegyndt i oktober måned med en temmelig stor indsats af mandskab og materiel. Midt i december var der i Hanstholm allerede en stor byggeplads, der blev arbejdet på mange byggerier, og der var beskæftiget ca. 450 mand. På samme tidspunkt, altså midt i december 1940, var byggeriet på Bornholm først lige kommet i gang, og der havde allerede været problemer. Klargøring til byggeriet ved Dueodde. Den 7. november 1940 var fæstningsbyggestaben ankommet under ledelse af en major Honig, og i løbet af de næste par uger blev der forhandlet med de danske myndigheder. På Rønne havn blev lagerplads og plads til lagerskure udpeget. Ved Dueodde blev arealerne til batteriet fastlagt og opmålt, og der blev forhandlet erstatninger og afsluttet aftaler med de implicerede grundejere. Organisation Todt, som normalt forestod det tyske befæstningsbyggeri, blev også overdraget denne byggeopgave, og inden for de første fjorten dage var der tillige ankommet 50 ingeniørsoldater fra 1.M.B.B. 321 (marine-bygge-batallion). Det planlagte 38cm batteri. Det planlagt tunge sømålsbatteri ved Dueodde skulle bestå af fire 38cm kanoner i store ståltårne. Hver af dem skulle opstilles i en betonbygning med en bredde på godt 30 m, en længde på godt 60 m og med en totalhøjde på 6-7 m. Desuden skulle der bygges en stor bunker til ildledelse, store ammunitionsdepoter, samt en del andre bygninger i træ, mursten og beton. (Planerne lignede i det store og hele det byggeri, der blev fuldført i Hanstholm, og hvor en stor del af bygningerne stadig kan ses.) Maskinel og installationer skulle under byggeriet føres frem til byggepladsen, og når batteriet engang stod færdigt, skulle materiel og ammunition føres frem til stillingen. Så der skulle anlægges eller udbygges veje, der foruden disse store mængder af materiel også skulle kunne bære en transport af de fire 110 tons tunge kanonrør. Byggeriet påbegyndes. Den 24. november 1940 påbegyndtes på Balke Station det første egentlige byggearbejde. Hensigten var at udvide stationen, så der her blev plads til omladning til lastbiler af byggematerialer og andet materiel, der kom med jernbane. Tre uger senere var en betonvej færdig, og der var anlagt sidespor. (Se fotos.) Svag ledelse af byggeriet. Men på byggepladsen ved Dueodde skred arbejdet ikke rigtig fremad. Det tyske firma Klammt var hoved-entreprenør og havde engageret nogle danske byggefirmaer til arbejdet; men åbenbart ikke nok. Desuden manglede der skinner, vogne og entreprenørmaskiner; altsammen materiel firma Klammt skulle sørge for. Tålmodigheden bristede da også hos byggeledelsen, Organisation Todt, for den 9. december blev der ansat endnu to danske firmaer. Herefter var arbejdsstyrken på 130 mand; langt størstedelen var danske arbejdere. Der nævnes ikke noget om, hvordan problemerne med materialer blev løst. Byggepladsen beskyttes. Den 9. januar 1941 ankom 1 underofficer og 27 mand. Med sig havde de fire 2 cm luftværnskanoner, og deres opgave var at beskytte byggepladsen. (En måned tidligere var der tilsvarende tilgået byggepladsen i Hanstholm to luftværnskanoner.) Hård vinter. Arbejdet fortsatte. Der blev opstillet barakker til arbejderne og til administrationen, det blev fastlagt, hvor forplejnings- og lagerbarakker skulle opstilles, og der blev opmålt arealer og afstukket veje i området. Desuden blev der gravet og støbt lidt ved byggepladserne for 3. og 4. kanon. Men styringen af byggeriet var svag, så indsatsen var stadig ringe. Og så blev det tilmed en rigtig hård vinter. Arbejdet gik næsten helt i stå, og i lange perioder blev der slet ikke arbejdet. Derfor var der i slutningen af januar 1941 kun godt og vel halv klargjort til at påbegynde byggeriet ved 3. og 4. kanon. Af egentlige byggearbejder var der gravet ud til bygningerne for 3. og 4. kanon, og ved 3. kanon var der tillige støbt en arbejdsbund. Ved byggeriet for 1. kanon var der kun afstukket arealer for udgravning og foretaget nogle rydningsarbejder, og ved 2. kanon var der foretaget lidt udgravning for kanonbygningen og for anlæg til byggekranen. |
Det opgives at færdiggøre byggeriet. Der var altså rent faktisk ikke bygget noget som helst, da et telefonopkald fra Oberstleutnant Grünewald O.K.M. den 4. februar 1941 kl. 11:50 meddelte: Arbejdet på Bornholm indstilles. Indstillingen af arbejdet bør ikke ske pludseligt, snarere bør byggearbejdet efterhånden “dø ud”. Firma Klamt er allerede informeret, der tilføres ikke længere nogen som helst forsyninger. På et efterfølgende møde med deltagelse af marineofficerer og byggeledelsen blev det fastlagt, at kanonfundamenterne til 3. og 4. kanon og de dertil hørende maskinbygninger skulle færdiggøres som rå bygninger, og at de bygningsmæssige foranstaltninger til opstilling af kranbanen (til montage af kanonen) blev færdiggjort. Mere skulle der ikke bygges i første omgang. Arbejdet ved 1. og 2. kanon skulle indstilles med det samme, og arealerne retableres. Det blev vurderet på mødet, at disse arbejder kunne være afsluttet den 15. april 1941. Stadig problemer. Men snestorme og frostvejr voldte fortsat byggeriet meget store problemer. Alligevel lykkedes det frem til begyndelsen af marts måned 1941 at få støbt arbejdsbunden og igangsat de første jernbindingsarbejder ved 4. kanon. Ligeledes blev den cirkelrunde bund og keglesoklen til 3. kanon støbt. Og det var ikke blot vinteren, der hæmmede byggeriet. Arbejdet kørte stadig ikke rigtig, som det skulle, hvilket tydeligt kom til udtryk ved støbningen af bunden og soklen til 3. kanon. Arbejdet tog alt for lang tid; angiveligt fordi byggefirmaet ikke satte tilstrækkelig med maskiner ind. Arbejderne strejker. Og netop dette har sikkert givet en masse overarbejde og utilfredshed i øvrigt hos arbejderne. For umiddelbart efter gik de i strejke og fremsatte et lønkrav på 100% for natarbejde. Den danske amtmand v. Stemann blev tilkaldt, og en konflikt blev afværget; men krigsdagbogen fortæller ikke, hvordan det skete. Der står blot: gentagelse udelukket. Byggeriet afsluttes. På trods af vinteren med vanskeligheder for sejladsen på Østersøen var alle nødvendige materialer til gennemførelse af det planlagte byggeri tilført byggepladsen midt i marts måned. Men samtidig stod det klart, at afslutningen af byggeriet måtte udsættes 14 dage til den 30. april. I begyndelsen af april 1941 var byggeriet så langt fremme, at de 50 soldater fra byggebattallionen (1.M.B.B. kolonne 321) kunne forlade Bornholm. De blev overflyttet til Hela (ved Danzig i Polen) for at indgå i et tilsvarende byggeri der. Men også i hele april måned drillede vintervejret. Især snefald forsinkede støbearbejdet. Tykt snelag i jernbindingen mellem forskallingen måtte først optøs ved hjælp af varmeslanger, inden der kunne støbes, og der blev tabt en masse tid. Den 30. april 1941 var arbejdet som før nævnt forventet færdigt. Det holdt dog ikke helt, idet loftet over maskinbygningen ved 4. kanon endnu manglede at blive støbt; men tilsyneladende skete dette i løbet af de følgende få dage, og størstedelen af de beskæftigede danske arbejdere blev herefter afskediget. Alt materiel føres til Kristiansand. Med en begrænset arbejdsstyrke blev arbejdet fortsat, og de resterende byggearbejder var først afsluttet den 4. juni. I løbet af maj og ind i juni måned blev byggepladsen brudt ned, og maskiner, barakker, skure og værksteder, samt øvrigt materiel så som elektriske anlæg og drivmidler blev overført til Kristiansand, hvor byggeriet af et tilsvarende batteri netop var påbegyndt. Det første skib afgik allerede den 4. maj, og midt i juni var overførslen helt afsluttet. Byggepladsen rømmes. Den 24. juni 1941 blev fæstningsanlæggene ved Dueodde overdraget til Bornholms kommandant. Dagen efter opløstes Festungsbaudienststelle Bornholm, og byggeledelsen Organisation Todt forlod Baustelle Bornholm. Dermed var det store byggeprojekt afsluttet, og der blev ikke senere truffet beslutning om at genoptage det. Hvad blev bygget? Afslutningsvis skal jeg kort nævne, hvad der i følge krigsdagbogens notater så faktisk var blevet udført. · Kanonfundamenter og maskinrum for 3. og 4. kanon var færdige som råbygninger, og bygningerne var afdækket med sløringsmåtter og indhegnet med pigtråd. (Se fotos og tegninger efter opmålinger.) · Tilkørselsveje og ramper til 3. og 4. kanon var færdige. (Se situationsplan og luftfotos.) · En dræn-grøft var anlagt ved 4. kanon. (Er ikke registreret/fundet.) · Byggepladser og tilkørsler for 1. og 2. kanon var ryddet og opmålt. Afgravede flader var igen tildækket og sløret med muldjord og tørv. (Placeringerne er registreret efter luftfotos. Se situationsplan og luftfotos.) · Der var foretaget boring af brønde til brugs- og kølevand, men de var endnu ikke kritisk undersøgt for ydeevne. Tidligere prøver havde dog vist, at de kunne levere tilstrækkelige vandmængder. Men vandet syntes ikke egnet til drikkevand, hvis det ikke var kogt. · Det havde åbenbart også været meningen, at skinnerne til montagekranen skulle være anlagt ved 3. kanon. Krigsdagbogens notater for den 30. april lyder nemlig: “Kranbanen med en længde på 42,00 m (I 42,5) ved bygning III mangler at blive bygget ind og strøget med rustbeskyttelsesmaling.” Men det blev ændret, for en måned senere står der: “Opstilling af kranbane for bygning III bortfalder iht. fjernskrivermeddelelse fra O.K.M [marinens overkommando] af 24. maj 1941. Kranbanen bliver fragtet til Hela.” · Krigsdagbogen nævner også, at bygningen for ildledelsen ikke var påbegyndt, og at der overhovedet ikke var rekognosceret for pejlestationerne til batteriet. |
|
Hanstholmregistreringen v/Jørgen Lumbye |
||
| Nedenstående fotos er taget af Jørgen Lumbye i 1993. |  Fotoet viser forløbet af den nordre skinne for kranbanen. Forrest udskæringen i østre sideblok, derefter ringmuren, i bunden af pladsen fundamenterne for understøtning af skinnen, ringmuren og vestre sideblok. På hver side uden for bygningen er kranbane-pillerne. |
 Foto taget fra østre sideblok ud over bygningselementerne. I baggrunden til venstre den vestre sideblok. I baggrunden midt forstøttemuren på maskinblokken og udluftningen fra fyrrummet. Foran ses pivotkeglen, ringmuren for sideretnings-skinnen og østre sideblok. |
|
 Et kig ind over pivotkeglen, ringmuren og støttemuren på maskinblokken. |
 |
 |
| Profil af maskinblokkens side ind mod kanonbrønden. Den tykke mur øverst skulle bygges tilsvarende på de øvrige blokke, således at den omkransede kanonbrønden hele vejen rundt. Den støttede det jordlag, der skulle dække den færdige bygning, samtidig med at den kunne yde en vis beskyttelse af kanonbrønden. Udhænget midt på muren skulle bære beskyttelseslemmene over ringbanen, samtidig med at det selv ydede beskyttelse.  Fotoet viser tykkelsen af bunden i den cirkulære byggeblok. |
 Vestsiden af maskinblokken med indgangen til maskinhallen. |
 Fotoet viser forløbet i kanonbrønden af fundamenter for understøtning af kranbane-skinnen. |
 Nærbillede af gennemgang i ringmuren og et af fundamenterne for understøtning af kranbane-skinnen. |
 |
 Fundamenter for understøtning af kranbane-skinnen. |
 Toppen af ventilationsskakten fra fyrrummet. |
 |
 Ventilationsskaktens placering på maskinblokken. |
 |
 Ved østre sideblok er en skakt i muret rødsten pudset på inder- og yderside. Skakten har, som vist på denne tegning, og som det ses på hosstående foto, oprindelig været ført helt til sideblokkens top. |
 |
 |
 Skakt ved vestre sideblok. Der er nu knust et hul i dækslet, som oprindelig har lukket skakten. |
 |
 Skakten midt i pivotkeglen ned til ingeniør-gangen nederst i fundamentet. I kabelrør og i ingeniørgangen skulle føres el-kabler og varme- og ventilationsrør fra maskinblokken. Op gennem denne skakt skulle føres el-kabler til drift af kanonen. |
 |
 To kranbanepillers placering i terræn. |
 |
 Nærbillede af en kranbanepille. |
 Toppen af en kranbanepille. (Foto: Jørgen Lumbye 2015) |
 Brønd? ved G4 (Foto: Jørgen Lumbye 2015) |
 Vejstykke armeret med skærver. |
 Adgangsvej. |
Hanstholmregistreringen v/Jørgen Lumbye |
 Udgravning og planering for østre mandskabsblok. (Foto: Jørgen Lumbye 1993) |
 Udgravning og planering for nordre mandskabsblok. (Foto: Jørgen Lumbye 1993) |
 Udgravning og planering for ammunitionsblokke og -bane. (Foto: Jørgen Lumbye 1993) |
 Udgravning for ingeniørgang under ammunitionsblokke. (Foto: Jørgen Lumbye 1993) |
Hanstholmregistreringen v/Jørgen Lumbye |
 Det nu tilgroede areal for sidesporene ved Balke Station. I baggrunden ses stationsbygningen og i forgrunden betonvejen. (Foto: Jørgen Lumbye 1993) |
 Betonvejen ved Balke Station. (Foto: Jørgen Lumbye 1993) |
Hanstholmregistreringen v/Jørgen Lumbye |
Hanstholmregistreringen v/Jørgen Lumbye |
