Gå til: Indhold - Hanstholm I     Forsiden

Beskrivelse til ruten igennem Batteri “Hanstholm I”

Udskriv planen over kanonstillingen og hav den med på turen!

Al færdsel i området foregår på dit eget ansvar!
Pas i særlig grad på, når du bevæger dig rundt inde i bygningerne! Medbring en kraftig lommelygte. Flere steder er der trappetrin. Afløb og kabelgrave er ikke tildækket med riste. Igennem døråbningerne er der dørtrin og lav indgangshøjde; så pas på, hvor du træder og ikke mindst: pas på hovedet!
Skån naturen, bygninger, stianlæg og informationer.
Nyd turen - følg skiltene - bliv på ruten!

Bemærk dig, om du starter din tur ved P-"Klitterne" eller P-"Kystvejen"

Fra P-plads "Klitterne" starter du her!

Hele vejsystemet i stillingen er det oprindelige.
Lige ud for vej-Y ser du til højre i klitten kanten af en bunker (17). Denne bunker, som var en pumpestation over en brøndboring, sørgede for stillingens vandforsyning.
Ruten drejer til højre ad indkørslen til (11) en stor ammunitionsbunker.
Den betonlagte vej. Transporten af den tunge ammunition fra ammunitionsbunkerne og ud til kanonerne foregik normalt med trækvogne. Over hulvejen kunne udspændes sløringsnet. Et lille stykke henne ad betonvejen passerer du dobbelgruppe bunker type R502 (5), som skulle tjene som beskyttelsesrum for mandskabet omkring første kanon.
Fra betonvejen er der indkørsel til kasemat for første kanon (1) og kasemat for anden kanon (2).
Ved indkørslen til anden kanon fører en trappe op til den tidlige standplads for tredie kanon (21). Standpladsen består af et betondæk og fire ammunitions-bygninger. Efter at 17cm kanonen i sommeren 1944 var blevet opstillet i kasemat, blev standpladsen ledig. Derfor blev der opstillet en 2cm luftværnskanon; og det er betondæk og bolte for denne meget mindre kanon, der nu er synlige. På samme måde blev der opstillet andre våben på de øvrige standpladser for 17cm kanonerne. Ved standpladsen for anden kanon blev der opstillet en dansk 87mm kanon.
Fra standpladsen går du ned til dobbelgruppebunker type R502 (7). (Se tegning.) Bunkeren var beskyttelsesrum for mandskabet ved tredie kanon. Som den eneste af de fire bunkers af denne type i stillingen er den forsynet med et tilbygget observationsstade. Hullet i loftet i det lille rum i højre side, er beregnet til et periskop, så mandskabet kunne se terrænnet udenfor, hvis de under et bombardement måtte opholde sig i den helt tillukkede bunker. Normalt boede mandskabet i barakker. (Den hvide maling på væggene er påført blot for at gøre rummet lysere for det besøgende publikum. I almindelighed var væggene beklædt med masonit, og farven var i de fleste tilfælde lys gul.)


 Fra P-plads “Kystvejen” starter du her!

Kasemat for tredie kanon type M270 (3). (Se tegning).
Du bør først betragte kanon-rummet udefra foran bygningen.
På de afrundede sider af bygningen er der en masse huller. De skal bryde betonfladen og derved camouflere bygningen. Tomme cementposer blev før støbningen sømmet på forskallingen. Når forskallingen derefter blev fjernet, fremstod hullet i betonen. Nogle af hullerne er efter korte jerndragere, som skulle støtte sløringsnettet.
Nu ad ruten!
Du kan på bygningens bagside tydeligt se bygningsdelene for observationsstadet og støttemuren.
Til højre er der et skydehul, hvorfra indgangssiden kunne bestryges. Alle standardbygninger, hvorfra der skulle kæmpes (de såkaldte kampstillinger), er forsynet med denne type skydehul. I indgangen er der ligeledes et skydehul, hvorigennem indgangen kunne dækkes. Alle standardbygninger, der var indrettet for personel, er forsynet med denne type skydehul.
Kanonrummet er malet op i tilnærmelsesvis den oprindelige gule farve. På væggene var der skrevet et par tekster, som vi har restaureret. Teksten til højre var ganske tydelig, hvorimod dele i den venstre tekst var helt forsvundet.
Kælderrummet under kanonrummet blev brugt til - gennem de to runde skakter i siderne - at kaste de tomme (og varme) granathylstre ned i efter skud; ved senere lejlighed kunne hylstrene så hentes op igen.
Ude af kasematten igen fører ruten dig ad den betonbelagte tilkørselsvej over til den sprængte bunker (8), en dobbelgruppebunker type R502. (Se tegning.) Bunkeren er sprængt i december 1978 ifbm. bortsprængning af ilanddrevet ammunition. Selv om den er næsten ukendelig, får du ved denne bygning et godt indtryk af murtykkelsen (2m) og jernbindingsarbejdet i standardbygningerne. Til denne bygning er medgået 650 m3 beton.
Turen fører dig forbi en gruppebunker (10), som skulle tjene som beskyttelsesrum for mandskabet ved kommandostationen.
(9) Kommandostationen type M162a. (Se tegning.) Oven på bygningen var opstillet en 8 meter bred afstandsmåler, som skulle fastlægge afstanden til mål på havet. Den havde forbindelse til beregnerrummet nedenunder. Her blev data for skydningerne beregnet, og herfra var der radio- og telefonforbindelse til kanonerne, til observatører langs kysten og til hoved-kommandostationen oppe i Hansted, samt til andre batterier. Fra observationsrummet kunne man med en opstillet kikkert overvåge havområdet og udpege målene.
(24) Standplads for en feltkanon. Hele anlægget består af en garage (25), en rampe op til standpladsen, to ammunitionsbygninger samt selve standpladsen. Lige nedenfor ligger standpladsen for en 87mm kanon (23). Fra disse pladser har stillingens bagland kunnet beskydes.
(16) Type Fl242 for antiluftskyts. I hele stillingen var opstillet seks 2cm luftværnskanoner. Én af dem stod på bygningen her. Bygningen har et beskyttelsesrum for mandskabet og et ammunitionsrum.
(11) Ammunitionsbunker type M145. (Se tegning.) Der er brugt 1.380 m3 beton til denne bygning, og gulvarealet for lagerplads er på 144 m2. Granaterne, hylstrene med ladningerne, tændsatserne og brandrørene blev af sikkerhedsgrunde opbevaret adskilt i de forskellige rum.
(18) Maskincentral. (Se tegning). Denne bygning er udført som et let byggeri med kun 1 m tykke mure. (Malingen er den oprindelige!) Normalt skulle batteriet forsynes med strøm fra det danske el-net, så maskincentralen blev kun indsat, hvis el-forsyningen af en eller anden grund svigtede.

Jørgen Lumbye. © 1995.
Hanstholmregistreringen v/Jørgen Lumbye

Kanonkasemat

M270

Ildleder

M162a

 

Dobbelgruppebunker

R502

Ammunitionsbunker

M145

Maskincentral
Hanstholmregistreringen v/Jørgen Lumbye