Hanstholmregistreringen v/Jørgen Lumbye
Gå til: Pejlestationer     Forsiden
27.06.99 Pejlestation P5 Hanstholm II Hanstholm Fyr


Ovennævnte tegninger af konstruktionen af pejlestadet (delvis gengivet).
Ovenover: snit, til højre: plan.
29/01/1942 Rekognoscerings rapport m. tegning (2 sider i alt):
Rekognosseringen for anbringelse af en pejlestation på Fyret har klarlagt, at en konstruktion i overensstemmelse med vedlagte tegning er mulig.
Der opnås en udkigshøjde på 1,48 m over gulvet. Sigtevinklen er ca. 200 grader.
En hævelse af beskyttelsestaget er ikke mulig, da fyret er i drift fra tid til anden. På den anden side lader det også pejlestationen få yderligere skudfelt, hvis det behøves.
Et brud i brystningen anbefaler vi at undgå. Det vil betyde langvarige forhandliger med danske myndigheder, mens det foreliggende forslag uden forsinkelser hurtigt kan gennemføres.
02/02/1942
Med hensyn til Hanstholm Fyr har Det Danske Marineministerium givet sit samtykke.
De videre foranstaltninger sker gennem lokale forhandlinger.

27/02/1942
Til Festungsbaudienststelle Hansted:
Sæt straks arbejdet med indretning af Hanstholm Fyr i gang i samarbejde med Festungsbaustab.
Til M.A.A. 118:
Forberedelser træffes til straks at indrette Hanstholm Fyr som pejlestation og underbringelse af personel i fyrmesterens bolig.
Til Mar.Int. Thisted:
Forhandlinger om erstatningskrav for beboelsesrum ved Hanstholm Fyr tilpasset den nye situation.
Check om nye lokalebehov i M.A.A. 118.

30/04/1942
Til Marineartilleriafdeling 118 og til orientering for Marineartilleriezeugamt Thisted.
Tanken om
i tilfælde af kamp at foretage en sprængning af Hanstholm Fyr  kan ikke tiltrædes herfra.
Det er blevet forelagt Herrn Marinebefehlshaber, at fyrtårnet er tvingende nødvendig ved skydning med én observatør og ikke mindst til en hjælpeobservatør ved skydning fra hovedildlederen. Denne opfattelse blev godkendt og på dette grundlag blev befalet, straks at udlægge en direkte eller en via centralen fast tilsluttet telefonforbindelse til fyrtårnet.
Arbejdet skal gå i gang straks, og der skal sikres den i tilfælde af kamp nødvendige, skiftende besætning til fyret. (Major Kuppe fortalte den 29-04-42, da han kom hertil, at beskyttelsesrum for pejlestander og pejlemandskab på fyret allerede er indrettet.)
Arbejdet med telefonforbindelsen er Marineartilleriezeugamt Thisted’s opgave ligesom opstilling af en pejlestander.
30/05/1942 Iht. skrivelse af 30/04/1942 fra K.i.A. blev udlægningen af den forlangte telefonforbindelse til Fyret i Hansted gennemført.
30/01/1943 4 Mand (Artilleriobservationspost) ønskes gerne anbragt paa Hanstholm Fyr, hvor der til Postens Brug ønskes Tilladelse til at anbringe en Pejleskive og en Telefon. Ved lokal Forhandling er det opklaret, at fornødne Lokaliteter kan skaffes til Disposition.
(Meddelt Fyrdirektoratet, som efter Omstændighederne intet havde at bemærke.)
10/02/1943

Fra Marine-Nachrichten-Offizier, Hansted.
Til Kommandant im Abschnitt dänische Westküste, Esbjerg.
Vedr.: Leucht- und Funkfeuer Hanstholm.
Den 10.2.43 blev Lys- og Radiofyr Hanstholm med alle bygninger, maskiner, radiosender hjælpeudstyr, fast inventar samt beholdninger af olie, benzin, koks og brænde reglementeret overtaget fra Det danske Fyrdirektorat København, repræsenteret ved befuldmægtige Jansen. Af tysk personel er pt. ankommet 1 Ob.Mt. og 3 menige med marineartilleriuddannelse, yderligere 2 soldater med marineartilleriuddannelse ventes stadig. Det drejer sig for soldaternes vedkommende om låsesmed, motorpasser og fyrbøder, som ganske vist er uden speciel erfaring inden for Lys- og Radiofyrsområdet, men trods det er i stand til at sætte sig ind i det meget omfattende tekniske apparatur.


Foto fra 1946. Løbegravene er sløjfet, men deres forløb omkring Fyret står klart. (Det Kongelige Bibliotek, foto: Sylvest Jensen)
Hanstholmregistreringen v/Jørgen Lumbye