Hanstholmregistreringen v/Jørgen Lumbye
Gå til:
Skinstillinger
Pejlestationer

Overordnet indhold
27.01.00 Skinstilling for 38 cm kanonstillingen "Hanstholm II"
Pejlestation P9 for "Hanstholm II"
Øvelsesanlæg med skydebane og løbegrave
Reg nr: Anvendt som: Bem.:
27.01.01 Skydebanehus  
27.01.02 Skydebanevolde  
27.01.03 Standplads ved skydebanen 200 m fra skydepladsen til skiveopstillingen ved skydebanehus.
27.01.04 Løbegrave Sandsynligvis del af øvelsesområde ifbm. skydebanen.
27.01.06 Observationsstand Pejlestation P9 Lille pejlestation for kystbatterierne.
27.01.07 Bunker for mandskab og generator for P9 og skinstilling  
27.01.08 Standplads for barak P9

Lige bag observationsbygningen og omgivet af høje volde.
Luftfoto viser, at der kan være foretaget anlæg, der skulle være attrap for ildlederen ved 38 cm batteriet ved at 'sammenbygge' 6. 7 og 8 i ét anlæg.
Terrænet antyder også denne hypotese.

27.01.09 Skinanlæg for 38cm kanoner  
27.01.10 Muligvis skinanlæg for radar Registreret efter luftfoto.
27.01.11 Standplads for barak-attrap (se fotos)
27.01.12 Standplads for barak-attrap (ikke fotograferet)
27.01.13 Ukendt anlæg Måske standplads for lille skur - men placeringen er ikke logisk ifht. 1. kanons skinanlæg.
27.01.14 Ukendt anlæg Nærmest bygget sammen med cirkelanlægget for 1. kanon.
Kan være begyndelse til en markering et hjørne af af den store kanonbygning.
27.01.15 Ukendt anlæg Placeringen lige foran 2. kanons skinanlæg gør det ikke sandsynligt, at der har været opstillet en barak.
27.01.16 Ukendte anlæg med cirkulær aftegning  
27.01.17 (Skinanlæg for) vej gennem stillingen  
27.01.18 (Skinanlæg for) veje i stillingen En del vejanlæg ses stadig i terrænet.
27.01.19 Skinanlæg for montageveje til kanonerne  

I vinteren 1940/41 foreligger Situationsplan 1:20 000 og tegninger 1:100 og 1:200 vedr. byggeriet af et ’skinbatteri’ i Febbersted. Teksten på materialerne er: Scheinbaustelle genannt "Neue Baustelle".
Situationsplanen og tegningerne angiver princippet for opbygningen af ’skin-batteriet’.
Der er ingen datering på materialerne, men byggeriet af den store 38 cm kanonstilling i Hanstholm var tidligt i 1941 godt i gang, så det må formodes, at anlæggelsen af ’skin-stillingen’ i Febbersted er påbegyndt på dette tidspunkt.

På situationsplanen 1:20.000 anvises stillingens beliggenhed i Febbersted, og hvorfra der skal hentes strøm.
På planen 1:200 vises princippet for vejanlæg og placering af attrap-kanoner, et par barakker, et stort grusbelagt areal og en plads for træ samt belysningen i stillingen. Det fremgår, at der kun er planlagt 2 attrapkanoner.
Mere detaljeret vises tegninger af konstruktionen af de enkelte anlæg.


Luftfoto 1954. Serie FS nr. 890802
Hanstholmregistreringen v/Jørgen Lumbye
Gå til:       Indhold 38 cm skinstilling
Hanstholmregistreringen v/Jørgen Lumbye
I forbindelse med rundvisning i skinbatteriet den 7. oktober 2007 traf Museumsinspektør Jens Andersen vidnet NHR, som berettede følgnde:
Skinanlægget var ikke lagt på familens mark men lige i nærheden.
NHR kom kun i den østlige del af stillingen under krigen – turde ikke komme for nær til tyskerne. Var henne i den, da den blev bygget.
Tyskerne fra skinanlægget hentede vand på deres gård i begyndelsen – en bette stykke tid – hvor længe uvist.
Familien havde ikke noget forhold til dem – man snakkede ikke med dem – de hentede bare vand. En af dem stak efter NHR – henover møddingsplanke – da NHR beskyldte soldaten for at have stjålet en kanin fra gården – buret var lukket, så nogen måtte have taget den.
Vandet blev hentet i store zinkspande og båret med træåg. Senere hentede de vand fra lyskasterstillingen hos Søes (Lyskaster 8), hvor blev lavet en boring.
Besætningen var på ca. 6-7 mand. Der var både polakker og sådan nogen gamle nogen, eller nogen, som var skøre i hovedet, og ikke kunne komme til fronten.
Soldaterne boede i en nedgravet barak, hvor kun taget var synligt. I observationsstillingen var der træværk i spalten – usikker på om glas. Ingen installationer i observationsstillingen.
Soldaterne gik også vagt på stranden. De havde en hund, som blev brugt til at gå vagt ved stranden og var dresseret til at tage folk i struben. Hunden skulle aflives, da de skulle gå efter befrielsen, men NHR’s familie fik den. ”Wachtmann” – en flot hund – race ukendt. Familien havde den i et par år efter krigen, men den blev aflivet, efter at den havde prøvet at bide NHR, da han en dag kom hjem.
Soldaterne boede i en nedgravet barak, hvor kun taget var synligt.
I observationsstillingen var der træværk i spalten – usikker på om glas. Ingen installationer i observationsstillingen.
Kanontårnet bestod af et skelet af lægtere beklædt med tagpap og måske forskallingsbrædder udenpå. Kanonrøret var lavet af tagpap over et stillads af lægtere.
Skinbarakkerne var kun markeret med tørv gravet og stablet op – i midten af barakker tørv stablet op som skorsten, ellers var der ikke noget bygget over overfladen i barakkerne.
I kassen foran kanonrøret var 5-6 rør nærmest af form som granater og lavet af jern. De sad på jernstativer og pegede skråt opad og fremefter. I hver ”granat” sad en detonator, som kunne bringes til eksplosion med strøm fra et almindeligt batteri. NHR og bl.a. HC, som tjente hos naboen (2-3 år ældre), huggede detonatorer og lavede bomber af blyhorn fra miner, som blev fyldt med krudt.
Tønder til røg var anbragt ude i terrænet som en ring hele vejen rundt. Tønderne var aldrig i brug under krigen – først efter krigen blev de fyret af. Tønderne havde en hammer med fjeder, som kunne slåes ind i en bolt.

Disse fotos er taget i 1941.

På fotoet til højre foregår montering af belysning. (MCH 1384)
Belysningen i stillingen blev tændt, når der var natlig overflyvning af fjendtlige maskiner. Samtidig blev udendørs belysning i den rigtige stilling i Hanstholm slukket.

Nedenfor ses den ene af attrapperne for en 38 cm kanon.
'Kanontårnet' består af et træskelet beklædt med tagpap og overdækket med sløringsnet.
'Kanonrøret', der var også af tagpap og var fæstnet til trækonstruktionen og understøttet to steder.
På det nederste foto ses på hver side af 'kanonen' et firkantet felt udlagt med kridt for at simulere beton.


(MuseumsCenter Hanstholm 1368)

(MuseumsCenter Hanstholm 1369)

(MuseumsCenter Hanstholm 1371)

(MuseumsCenter Hanstholm 1372)

(MuseumsCenter Hanstholm 1370)
Hanstholmregistreringen v/Jørgen Lumbye


Oversigt over øvelsespladsen set mod øst (Vigsø).
Til venstre i billedet ses skydestandpladsen med opmarchanlæg (03) og midt i billedet ses skydebanevoldene (02).
Løbegravsanlægget (04) længere bagved kan ikke erkendes på dette foto.

Skydebanehus/markørhus (01). Bagerste foto bygningens indgang set indefra.

Skydebanen (01 og 02).
Forreste foto set mod skydestandpladsen. Bagerste foto modsat.

Skydestandpladsen (03).
Forreste foto set mod skiverne. Bagerste foto i skrå vinkel.

Opmarchanlægget (03).

Løbegrave (04).


Observationsbygning (06).


Standplads på observationsbygningens tag (06).


Udkig fra observationsbygningen (06).


Volde omkring standplads for barak (08) ved observationsbygningen

Ventilation/nødudgang (07)
Forreste foto åbningen, bagerste foto (vises nedenfor) kig ned i skakten

Forreste foto indgangspartiets nedgang med skydehul i mandskabs- og generatorbygning (07)
Bagerste foto indgangspartiet med døråbning

Detalje fra skinanlæg for 1. kanon (09a).

Muligvis påbegyndt udbygning af anlægget til en større og kantet form (14).

Skinanlæg for 3. kanon (09c).
Forreste foto: Forrest ses trug for fyrværkeri ved kononløbets munding.
Bagved ses den firkantede struktur ved kanontårnets placering, og bagved igen to volde til simulering af anlæggets indgangsparti.
Bagerste foto: Trug til afbrænding af fyrværkeri ved kanonløbets munding til simulering af en affyring af kanonen.

Standplads for barak-attrap (11a).

Standplads for barak-attrap (11b).

Standplads for barak-attrap (11c).

Standplads for barak-attrap (11d).

Standplads for barak-attrap (11e).

Standplads for barak-attrap (11f).

Standplads for barak-attrap (11g).

Standplads for barak-attrap (11h).

Standplads for barak-attrap (11i).

Tydeligt jordanlæg, som ligner standplads for barak-attrap (15).

Vej gennem stillingen set mod syd (17).

Sti eller grøft fra 09d. Forreste foto mod SV, bagerste foto hen til 11h.

Forreste foto vej (18) vest for 4. kanon (09d).
Bagerste foto vej syd for 4. kanon (09d).

Forreste foto montagevej for 1. kanon (19a) set mod nord.
Bagerste foto montagevej for 2. kanon (19b) set mod syd.
Hanstholmregistreringen v/Jørgen Lumbye
15/12/1940 Byggearbejderne i skinstillingen er noteret i Marinens krigsdagbog første gang.
22/12/1941

Fra Kommando Marineartilerieabteilung 118 til Kommandant im Abschnitt dänische Westküste, E s b j e r g .
Vedrørende: Skinanlæg for Batteri Hanstholm II.
Skinanlægget for Batteri Hanstholm II blev opstillet af Festungsbaudienststelle Thisted samtidig med bygningen af kanonbatteriet, da det dengang forekom i særlig grad nødvendigt. Festungsbaudienststelle Thisted kan også fremover være meget effektiv, hvis det understøttes sagsmæssig og får den fornødne hjælp.
Derfor stilles følgende forslag:
I. Der er lige nu opstillet 2 skin-kanoner, og opførelsen af yderligere 2 styk anbefales.
Anlæggelse af skin-veje og skin-flader af de på stedet værende kalksten også ved de nye skin-kanoner. For at opnå falske slagskygger, skal der opstilles primitive mure af kalksten og affaldsmaterialer.
II. Anlæggets drift i dagtimerne:
1) Der udlægges en lettere røgsløring, så skin-anlægget forbliver delvis synligt. Røg-dyserne dertil kan tages af den eksisterende beholdning ved M.A.A. 118.
2) Det markeres falske bombetræffere eller affyringer. Til dette formål placeres en håndgranat under en pose cement og udløses med en længere line.
3) Den bliver skudt med L.M.G.‘ere (luftværnsmaskingeværer) og det med relativt megen lysspors-ammunition (tilstrækkelig tæt på og også direkte på fjendens fly). To L.M.G.‘ere og ammunitionen dertil kan tages af den eksisterende beholdning ved M.A.A. 118.
III. Om natten:
1) Skydning med L.M.G.-lysspors-ammunition som ovenfor beskrevet.
2) Opstilling af falsk belysning med staldlamper. Det nærmeste el-kabel ligger i en afstand af 100 meter (1.000??), så installationen af ??elektrisk lys vil sandsynligvis være for dyrt.
Til lysgivning med en falsk lyskaster kan anvendes en karbid-cykellygte eller en håndstavlygte med tørbatteri.
IV. Personel:
1) Styrke: 1 underofficer og 8 menige, af de soldater, der er grund af små fysiske handicaps er mindre egnet til anden tjeneste.
2) Uddannelse i skydning med L.M.G., ellers som anvist.
3) Personellet er understillet det tunge Flakbatteri Hansted, som det også har telefonforbindelse til i tilfælde af alarmering og udstedelse af anvisninger og ordrer.
V. Underbringelse: Som beboelses-bunker får soldaterne en let træbygning nedgravet i jorden. Til kamphandlinger får de en lille betonbunker med skydeskår mod søsiden og en skydeplatform til luftmål.
Fra denne betonbunker fører løbegrave til alle de steder, hvor der skal udføres skin-arbejder.
VI. Forplejning: Selvforplejning.
Endelig påpeges det, at den pågældende gruppe ikke kun vil indgå i skin-manøvrer, men også kunne indgå i selve forsvaret ifbm. et landgangsforsøg fra søsiden, ligesom den kan indsættes mod lavtgående fly.
Den foreslåede bunker vil ligge nordøst for Febbersted og dermed midt imellem Heeres-Küsten-Batteri Vigsø og Lyskaster Gustav, så hele den pågældende kyststrækning på den måde kan lægges under M.G.-beskydning.

30/12/1941 Der foreligger en enslydende afskrift af skrivelsen/udkastet/kladden af 22/12/1941, dog med denne tilføjelse i slutningen af skrivelsen:
På længere sigt vil posten blive inkorporeret i den almindelige kyst-meldetjeneste.
Det bliver kun i begrænset omfang nødvendigt med materialer til dette skin-anlæg. Arbejdet kan for størstedelens vedkommende udføres af soldater ved M.A.A. 118.
02/01/1942

Fra Kommandant im Abschnitt dänische Westküste til Marinebefehlshaber Dänemark,
til efterretning for: Festungsbaustab Dänemark, Kopenhagen. Festungsbaudienststelle Hansted. Marineartillerieabteilung 118.
Vedrørende: Skinanlægget for Batteri Hanstholm II.
Til den videreudbygning anmodes om:
1.) Bygning af yderligere 2 skin-kanoner.
2.) Anlæggelse af skin-stier og skin-overflader af forhåndenværende kalksten ved alle 4 kanoner.
3.) Opstilling af primitive mure af kalksten og affaldsmaterialer for at få en virkning af slagskygger.
4.) Opførelse af en beboelsesbunker, halvt forsænket i jorden, til 1 underofficer og 8 menige (Landesschützen)
5.) samt i kombination hermed opførelse af en lille betonbunker med skydeskår og platform for skydning mod luftmål.
Byggearbejderne kan pt. udføres af soldater ved M.A.A. 118. Disse kan derefter udføre yderligere følgende arbejder:
a.) Anlæggelse af løbegrave fra beboelsesbunkeren til de steder i skinbatteriet, hvor der skal anlægges skinanlæg.
b.) Forberedelser af opstilling af anlæg til røgslør (Røgslørs-materialerne tages af beholdningen ved M.A.A. 118).
c.) Forberedelser for markering af affyring af kanonerne (håndgranater under cementsække osv.).
d.) Opstilling af 1 til 2 L.M.G’er mod lavtgående fly (våben og ammunition fra beholdningen ved M.A.A. 118).
e.) Forberedelser til opstilling af stald-lamper som falsk belysning.
f.) Forberedelser til afgivelse af lys med en falsk lyskaster (cykellygte).
Det er planen senere at inddrage stillingen i den almindelige kystmeldetjeneste nordøst for Febbersted.
Forberedelser vedr. forplejning behøver ikke at blive truffet; der kommer kun selvforplejning på tale.

07/01/1942 Fra Festungsbaudienststelle Hansted til Marinebefehlshaber Dänemark - Festungsbaustab - , Kopenhagen.
Til efterretning for Kommandant im Abschnitt dänische Westküste, Esbjerg, Marineartillerieabteilung 118, Hansted.
Anlæggelse af to skin-kanoner påbegyndt.
Vedr. beboelsesbunker og skydeskårsbunker projekteret en kombineret løsning, hvis udførelse påbegyndes i næste uge.
De øvrige arbejder beder vi soldater ved M.A.A. 118 om at udføre.
Fastlæggelse af placeringen af kanonerne og betonbygningerne sker i samarbejde med afdelingskommandøren ved M.A.A. 118.
04/02/1942

Fra Marinebefehlshaber Dänemark til Festungsbaudienststelle Hansted, Thisted.
til orientering for: Kommananten im Abschnitt dän. Westküste, Esbjerg, Kommando der Marineartillerieabteilung 118, i huset: AII, Kü.
Vedrørende: Scheinanlagen der Batterie Hanstholm II
De forslag, der er fremlagt i skrivelse 02/01/1942 bliver gennemgået i de følgende punkter og deres udførelse ved M.A.A. 118 er under teknisk tilsyn af Festungsbaudienststelle hermed igangsat, undtagen vedr. 4 og 5:
Vedr. 1.) Bygningen af yderligere to skin-kanoner er allerede igangsat og udviddes yderliger med bygningen af en skin-ildleder.
Vedr. 2.) skal udføres.
Vedr. 3.) skal foreløbig afvente, indtil der foreligger fotograferinger af den videre udbygning af skinanlægget.
Vedr. 4.) skal af Festungsbaudienststelle Hansted udføres som fritstående, jordforsænket barak.
Vedr. 5.) skal udføres i umiddelbar nærhed af barakken vedr. 4.)
Vedr. 4 u. 5.) begge bygninger skal lægges sådan, at det foranliggende kystafsnit også kan overvåges. Bygningstegninger til 5) forelægges her før byggeriet begynder.
Vedr. a.) skal udføres.
Vedr. b. til f) aftaler M.A.A. 118 direkte med Maza-Thisted.

15/04/1942 De sidste 2 kanoner og ildlederen meldes opstillet.
21/04/1942

Fra Fest.-Pion.-Abschn.-Gr. II/26 til Kommando der Marine-Artl_Abt. 118, Hansted (Til efterretning for Kommandant im Abschnitt, Esbjerg)
Vi meddeler, at de for jer opførte bygninger er færdige eller bliver det i de nærmeste dage. M.A.A. 118 bedes om, at gennemføre de arbejder, I skal udføre, snarest muligt, og derefter sætte jer i forbindelse med den stedlige byggeleder, S. F. König.

30/04/1942 Mandskabsrum/beredskabsrum og observationspladser er færdigopført. De videre jordarbejder skal udføres i regi af M.A.A. 118.
03/06/1942 Fra M.A.A. 118 til Kommandant im Abschnitt dänische Westküste.
Arbejderne i skin-stillingen er i hovedsagen gennemført.
Som betjeningsmandskab er i første omgang kun underbragt 2 mand (menige), da der skulle stilles betjeningsmandskab for Flakbatterie Hansted.
19/06/1942 Fra Kommando Marineartillerieabteilung 118 til Marineartilleriezeugamt, T h i s t e d.
til efterretning for: Kommandant im Abschnitt dänische Westküste, E s b j e r g.
Når byggeriet i dette skin-batteri er færdiggjort, og der er tilgået personel, skal det udrustes med midler som røg-, tåge- og affyrings-simuleringer. En beskrivelse af sådanne indsatsmidler er vedlagt i medfølgende bilag. Hos Dr. Hugo Stoltzenberg, Hamburg 1, er herfra blevet anmodet om 2 fortegnelser over og med beskrivelser af sådanne indsatsmidler. Efter modtagelsen af disse fortegnelser vil der herfra blive rapporteret videre. Det anmodes om at oplyse, om disse indsatsmidler muligvis kunne blive leveret via Maza Thisted.

Bilag til ovenstående.
Materialer til røg-, tåge- og ildsimulering.
1. Antændelsesblokke Gr. II og III.
Blokkene består af komprimerede elektrospåner og har cylindrisk form. De antændes med stormtændstikker på en riv-flade på ydersiden.
Blokkene er?velegnet til optænding og giver et godt brænd-resultat, også i harpiks og dampdestillater, samt gode til simulering af nedkastede elektronbrandbomber. I sidstnævnte tilfælde er en vedholdende stikken ind i branden med en spade eller en jernstang gavnlig. Brændetid 5 - 10 minutter.
2. Metalbakker til olieafbrænding (60 x 100 cm).
Metalbakkerne kan bruges til opbygning af en serie små oliebrande, som med lys- og røgeffekter giver udseende af et større brandområde. Konstruktionen giver mulighed for at sammensætte flere bakker, hvilket overflødiggør transporten på lastbiler af mobile små skin-anlæg.
Bakkerne bliver, når de skal indsættes, fyldt tre fjerdedele op med spildolie og antændes med en deri lagt antændelsesblok.
3. Eletron - Alufer Brandsatz EB 1000.
- med håndantændelse -
Den brændbare indsats kan sprøjte meget kraftigt (forsigtighed) og emnet er egnet til hurtig og effektiv antændelse af en brand.
4. Lose Nebelmasse (schwarz) C.F.S.
Tågematerialet frembringer over længere tid en masse sort røg, som er fremragende til at simulere branden af træbål. For at opnå en lang røg-varighed hældes massen i transportable Chamotterinnen eller i halve markdrænrør, opstilles i vindsiden af brandområdet og antændes flere steder med stormtændstikker.
Det er mest hensigtsmæssigt med mængder af hver 100 kg.
5. Røgslør (grå) C.F.S. VI (med håndantændelse)
Virkningen af den løse tågemasse kan, hvis det er nødvendigt, øges med nogle røgslørs-doser (grå).
6. Bengal-ild (rød) C.F.S.
Bengal-pulver fås i pakninger med 500 gr., du brænder med lysende rød farve og kan kun bruges i forbindelse med udlægning af tåge som nævnt under pkt. 4 og 5, således at Bengal-flammen konstant er overdækket med sort røg.
Bengal-pulveret udlægges i en tynd linje og antændes med stormtændstikker.
7. Sprængladninger C.F.S. med afrivningstænding på siden.
Sprængladninger egner sig godt til fremstilling/simulering af virkningen af en sprængbombe. For at opnå den bedste simulering af en bombe, skal sprængladningen anbringes på et fast underlag (mursten, flise). Papkasser skal fyldes med to tredjedele spildolie, og blandes til en vægt på 1,5 kg med med 500 g carbondisulfid (brandfarligt).
For at undgå beskadigelse af tændsnoren, fyldes papkasserne med spildolien ½ - 1 time før brug. Efter antændelse af tændsnoren skal der være en sikkerhedsafstand på ca 30 m.
Brugen af sprængladninger kan ikke ske i moser, på heder og i umiddelbar nærhed af skove på grund af brandfare.

De i pkt. 1 - 7 anførte materialer og apparater kan fås gennem Chemische Fabrik Dr. Hugo Stoltzenberg, Hamburg 1, Mönckebergstrasse 19.

19/03/1943 Der bliver bedt om 2.250 m2 til skinbatteriet.
22/06/1943 Fra Marineartilleriabteilung 118 til Kommandant im Abschnitt dänische Westküste, E s b j e r g.
Vedr.: Skinbatterier Hanstholm I og II.
Det meddeles, at Maza Thisted planlægger at anlægge et fjernaffyringsanlæg i skinbatterierne vom Stand aus. Rørene hertil er allerede bestilt. Opstillingen foretages af Maza. Den lovede ammunition ligger klar i Kiel-Dietrichsdorf.
Derefter meddeles om status for de arbejder, der ind imellem er foretaget i udbygningen af skinbatteri Hanstholm I, ligesom der gøres status over skinbatteri Hanstholm II:
2.) Batteri Hanstholm II.
Skinanlægget for Batteri Hanstholm II består af attrapper for de fire kanoner og afstandsmålertårnet. Desuden narrer beboelsesbarakkerne bedre, efter at der er afgravet græs. For at narre fjenden udlægges røgslør med tågetønder og tågelys. Med fyrværkeri bliver der simuleret affyringer. Om natten opstilles lanterne med falsk lys, og efter bombenedkastninger foregiver kvasdynger en brandvirkning.
Betjeningen af skinanlægget, som består af en underofficer og seks menige, er indkvarteret i en beboelsesbarak. Et vagthus til udkig og telefonvagt er bemandet hele tiden. Til forsvar er løbegrave og en MG-Stand til rådighed.
En yderligere udbygning af skinanlægget efter anlæggelsen af fjernaffyringen synes ikke nødvendig, da der er taget hensyn til alt væsentligt.
17/07/1943 Marine artilleri afdeling 118 fremfører over for Overkommando Westküste igen, at ”Det er nødvendigt med nye sløringsnet til skinbatteriet, da de nuværende er for gennemsigtige, så kanonatrapperne kan ses igennem og bliver genkendelige fra luften.
Skinbatteriet må bringes i orden. Haupt. Schlote bad om at få en ansøgning sendt til Adm. Dän. Pi, da kanonatrapperne er forfaldne og skal gøres i stand.”
Hanstholmregistreringen v/Jørgen Lumbye
Læs også Jens Fogh Andersens artikel "Illusionsnummer i klitterne" på http://www.bsth.dk/uf/90000_99999/99764/d4b51e4637ecf78d65853270a6501485.pdf
Hanstholmregistreringen v/Jørgen Lumbye