Gå til:
Indhold Hanstholm II
Batteri Vara
Forsiden
Tegninger og fotos af 38 cm kanon i landtårn
Tegningerne af kanontårn og fundamenter er udarbejdet i Hanstholm (Hansted) af Maskinafdelingen under Kystdefensionen.
Plantegningen er dateret 26-5-48. Snittegningen 12-5-48.
Alle fotos er fra Batteri "Vara" ved Kristiansand i Norge taget af Jørgen Lumbye 07/1991.

Udsnit 1

Ammunitionsgang (1).
I venstre side sluse til ammunitionsrum.
I højre side elevatoren i tårnets højre side (2) og lejder op til kanontårnet. (Foto 0001)
Lejder op til kanontårnet. (Foto 0069)

Kig ned i elevatortårn (2). (Foto 0041)
Kig ned i elevatortårn (2). (Foto 0042)

Ladevogn (6) med granat.
På hver side af vognen er elevatorer (2), der transporterer granat og drivladning op i kanontårnet.
Øverst over elevatorerne er motorerne, og på søjlerne betjeningspanelerne.
(Foto 0002)
Ladevogn (6) med granat.
Elevatorstolene (3) har slået siden ind mod vognen ned.
På vognen ses på hver side af granaten de gribere, der skal opfange hylster og granat ifbm. omladningen. (Foto 0003)

Hele arrangementet omkring elevatorer og ladevogn. (Foto 0039)
(Foto 0040)

Ladevogn (6) med granat.
I fotoets højre side ses bl.a. Kontaktskab f. Affyring og Varslingsanlæg (7). (Foto 0004)
Ladevogn (6) med granat pegende mod bundstykket.
(Foto 0034)
Ladevogn (6) med granat pegende mod bundstykket.
Gribere til granaten på ladevognen.
(Foto 0035)

Lejder op til rummet for ladning og affyring af kanonen.
Nederst ved dørkpladen er lugen ind til maskinrummet for sidestyring.
(Foto 0161)
Ladevogn (6) med granat. På hver side elevatorstole (2). (Foto 0038)

Sidestyrings-maskineri (9) Bagerst til højre i rummet og til højre for adgangslugen ses modstandskasse for sidestyringsfunktion (10). (Foto 0007)

Håndsving til manuel drift af ammunitionselevator.
(Foto 0030)
Kædetræk til manuel ophejsning af ammunition. (Foto 0043)
Alarmklokke. (0065)
Hanstholmregistreringen v/Jørgen Lumbye

Udsnit 2
El-installationer.

El-installationerne (19-24) i ingeniørgangen i tårnets underste etage. (Foto 0057)

Kontaktskab for affyrings- og varslingsanlæg (7). (Foto 0005)
Kontakt- og sikringsskab for affyringsmelding (12). (Foto 0006)

01 58 007 Aufzug rechts Absetzschalter. (Foto 0060)
Installationer for affyringsanlæg.
Til venstre 01 77 004 Abfeuranlage Sicherheitsschalter f.d.Verschluss.
Til højre 01 77 003 Abfeueranlage S.F.S.-Meldeschalter.
(Foto 0061)

I midten omskifter Trafo-Akku.
Til højre 01 75 0043 Steckertrafo 220/24 Volt for håndlamper, som ses på fotoet herunder. (Foto 0067)
01 58 000 Aufzug rechts Abzweigkasten. (Foto 0063)

01 75 0043 Steckertrafo 220/24 Volt for håndlamper. (Foto 0062)




01 75 0046 Steckertrafo 220/24 Volt for håndlamper. (Foto 0064)






Omskifter-kontakt Trafo><Akku. (Foto 0058)
Hanstholmregistreringen v/Jørgen Lumbye

Kanonrørets bundstykke (13).
Øverst bremsecylinderens (16) bagerste del.
Til venstre ligger 12,7 cm indstiksrør. (Foto 0008)
Nærbillede af kilen i bundstykket (13). (Foto 0009)

Fabrikationsdata påtrykt bundstykket (13). (Foto 0010)
Nr. 79
FRIED. KRUPP
A.G.
ESSEN 1940
Bundstykket (13).
På væggen kontakt- og sikringsskab for affyringsmelding (12).
Herunder 12,7 cm indstiksrør. (Foto 0027)

Bundstykket (13) og bremsecylinderens (16) bagerste del. (Foto 0157)
Gulvlemmen (11) er lukket og anes kun svagt på fotoet.
Gulvlemmen blev åbnet ved afgivelse af skud med eleveret rør, så der var plads til rørets rekyl-bevægelsen.
I loftet anlæg til udsugning af krudtrøg (34). (Foto 0155)

Anlæg til udsugning af krudtrøg (34). (Foto 0045)
Anlæg til udsugning af krudtrøg (34). (Foto 0046)

Hovedleje for kanonløb (17) og højdestyring (14). (Foto 0047)
Målerbuen ved højdestyringen (14). (Foto 0156)

Højdestyring og viserbue (14), amperemeter (15), bremsecylinder (16) og hovedleje for kanonrør (17). (Foto 0012)

Beskyttelsesskjoldet (18) set inde fra kanontårnet. (Foto 0018)
Her ses udefra en del af beskyttelsesskjoldet (18), hvor kanonløbet 'bryder igennem'. (Foto 0108)

Over bundstykket ses anlæg for udsugning af krudtrøg (34).
Foran ses vogn til bortkørsel af varme granathylstre. (Foto 0011)


Vogn til bortkørsel af tomme ammunitionshylstre. (Foto 0026)

Vognen til bortkørsel af tomme ammunitionshylstre er her stilet foran hullet ud til hylster-elevatoren. (Foto 0049)

Rensestokke. (Foto 0032)
Ladestokke. (Foto 0031)

12,7 cm indstiksrør til øvelsesskydninger. (Foto 0028)
Hanstholmregistreringen v/Jørgen Lumbye
Udsnit 3

Nedgangen til maskinrum for højdefunktion. (Foto 0053)
Ingeniørgang i tårnets underste etage.
Indgang fra maskinrum for højdefunktion. (Foto 0052)

I venstre side ses motor for højdefunktion (29).
Ind i åbningen anlæg for træk til højdefunktionen.
Til højre lejder (28) op til tårnets øverste etage. (Foto 0055)
Bag tværbjælken ses omformer (27). (Foto 0059)


(Foto 0054)
Samme som hosstående ses fra den anden side. (Foto 0056)
Hanstholmregistreringen v/Jørgen Lumbye
Udsnit 4

Kanontårnet på keglesokkel og hovedbæreleje (26). (Foto 0119)
Hovedbæreleje (26) for kanontårn.
I højre side ses nederste del af hylsterelevatoren. (Foto 0082)

I venstre side ses lejderen op til maskinrummet for højdestyringen.
(Foto 0121)
Forbindelsesstang for følgeviser for sidefunktion (25) er afmonteret.
(Foto 0019)

(Foto 0124)
(Foto 0125)

Bunden af kanontårnet i tårnets ende.
I venstre side ses hylsterelevatoren, og i højre side ses ophæng for lejder op til maskinrummet for højdestyringen. (Foto 0120)
Bunden af kanontårnet mod tårnets bagerste ende.
I venstre side en del af lejder op til maskinrummet for højdestyringen.
(Foto 0137)

Et kig op gennem gitteret i kanontårnets bund. (Foto 0140)
Et kig inde fra kanontårnet gennem gitteret i tårnets bund. (Foto 0139)
Hanstholmregistreringen v/Jørgen Lumbye
Udsnit 5

Beskyttelseslemme (32) for ammunitionsgang.
Øverst på ringmuren ligger skinnen til manøvrering af sideretningen.
(Foto 0014)
Ved passage løfter en bøjlestang på kanontårnet beskyttelseslemmene (32) til lodret stilling. (Foto 0142)

(Foto 0144)

(Foto 0145)
Herunder og til venstre nærbilleder af beskyttelseslemme (32) med ruller og bøjlestang. (Foto 0016)

(Foto 0147)

(Foto 0148)
(Foto 0152)

(Foto 0150)
(Foto 0149)

(Foto 0151)
Hanstholmregistreringen v/Jørgen Lumbye

I baggrunden ses slusen ind til rummet med granater.
Til venstre er det cirkulære skinneanlæg for ammunitionsvognene og til højre skinneanlægget for ammunitionselevatorerne. (Foto 0072)


Ammunitionsvogn (33) og foran slusen ind til rummet med kardus og hylstre.
På vognens lad er gribere til at opfange granater og hylstre.
Griberne vippes ved hjælp af håndtaget for enden af vognen.
Tilsvarende gribere er ved gassslusen, på elevatorvognene og på ladevognen. (Foto 0017)

Ammunitionsvogn (33) foran gasslusen ind til det højre rum for hylstre og krudtladninger. (Foto 0070)
Ammunitionsvogn (33). (Foto 0071)
Hanstholmregistreringen v/Jørgen Lumbye
Kanontårn og bygning set fra overkant af bygningen

(Foto 0073)
På pladsen er opmaganiseret en stor lyskaster.
Bag kanontårnet ses et hjulpar til lyskastergeneratoren.
På pladsen bag kanontårnet (oven på bygningen) var på foto-tidspunktet stillet en lyskastergenerator.
(Foto 0086)

Hylsterelevatoren som efter et skud transporterede de endnu varme hylstre til afkøling i kanonbrønden. (Foto 0076)
(Foto 0159)

Højre indgang med lejder til kanontårnets øverste etage.
Lige til højre herfor er hylsterelevatoren. (Foto 0023)
På siden af tårnet ses beslag til fastgørelse af slørings-paraplyen.
(Foto 0094)
Hanstholmregistreringen v/Jørgen Lumbye
Kanontårn og bygning set fra ringmuren

(Foto 0088)
(Foto 0021)

(Foto 0022)
(Foto 0099)
Venstre indgang med lejder til kanontårnets øverste etage.
Nederst i højde med dørkpladen ses lugen ind til maskinrummet for sideretningsstyringen.
(Foto 0080)

(Foto 0108)
(Foto 0141)

Lejder op til lugen til maskinrummet for højdestyringen. (Foto 0110)
(Foto 0079)
Hanstholmregistreringen v/Jørgen Lumbye
Kanontårn og bygning set fra kanonbrønden

Til venstre et af fundamenterne til stillads til skinne for montagekran.
(Foto 0118)
Et af fundamenterne til stillads til skinne for montagekran foran én af de tre gennemgange i ringmuren. (Foto 0081)

(Foto 0078)
(Foto 0100)
(Foto 0098)

Lejderen op til lugen til maskinrummet for højdestyringen. (Foto 0113)


(Foto 0090)
Hanstholmregistreringen v/Jørgen Lumbye
Data vedr. kanonerne:

Kanonerne

Friedrich Krupp nr. 76, 77 og 79
produceret i Essen 1940.

Kaliber

38 cm

Model

SCK/34

Besætning

52/62 mand

Kanonrør

110 tons

Vugge m/affustege

75 tons

Tårn

150 tons

Kilemekanisme

2,5 tons

Kanonrørets længde

19,7 meter

Max. evaluering

52 grd.

Min. evaluering

- 2 grd.

Rekyllængde

82 cm ????

Rekylsystem

2 væskefyldte bremser (166 l glyserin)

Frembringersystem

Komprimeret luft

Affyringssystem

Elektrisk/mekanisk

Inder-rør

12,7 cm

Data vedr. ammunitionen:

Pansergranat

800 kg m/ladning 36 kg TNT

Sprænggranat

800 kg m/ladning 60 kg TNT

“Siegfried”-granat

500 kg m/ladning 73 kg TNT

Drivladning (800/805 kg granat)

211 kg (114 kg krudt + 97 kg hylster)

Drivladning (495/500 kg granat)

256 kg (159 kg krudt + 97 kg hylster)

Mundingshastighed (800 kg granat)

960 m/s

Mundingshastighed (500 kg granat)

1.050 m/s

Rækkevidde (800 kg granat)

43.000 m

Rækkevidde (500 kg granat)

55.000 m

Flyvetid “Siegfried”-granat

120 m

Max. banehøjde

20.000 m

Skud-takt

1 granat/min

Inder-rørets levetid

250 skud

Inder-rørets slitage

450 g metal ved hver affyret granat
Hanstholmregistreringen v/Jørgen Lumbye

Anlægsarbejdet
Arbejdet ledes af Organisation Todt.
I efteråret 1941 var beskæftiget ca. 1.400 mand: 392 tyskere, 231 danskere, 744 nordmænd samt et ukendt antal krigsfanger - stort set russiske.
53.000 cbm fjeld blev bortsprængt.
29.000 cbm beton anvendt til bunkere, kanonstillinger mm.
4 km vej anlagt.
2,5 km smalsporte jernbane.
4,5 km vandledning.
Kommandopladsen
Batteriet ildleder blev anlagt på Højfjell/Flekkerøya.
10,5 m afstandsmåler = Hanstholm.
I 1943 opstilles en FuMO 214 (Seeart) på Brattåsen, Flekkerøya.
6 pejlestationer øst og vest for batteriet.
Kanonstandpladser
Kasemat: dæk 4,8 m tyk, vægge 3,8 m tykke.
Åben bunker: grundareal 530 kvm, dæk 1,8 m, vægge 1 m.
Aggregat m/generator
Hver kanon havde eget hovedaggregat (190 KVA) og hjælpeaggregat (65 KVA).
Ét aggregat kunne betjene 2 kanoner og levere 380 V vekselstrøm.
Omformere transformerede vekselstrømmen til jævnstrøm til drift af elektromotorene, som skulle dreje kanontårnet og evaluere kanonrøret.
I bunkerne var der 11.000 l olie og ca. 22.500 l kølevand til drift af aggregaterne.
Luftværn
I batteriområdet var opstillet 16 luftværnskanoner med kaliber fra 20 mm til 88 mm.
Dertil indgik 24 88 mm kanoner i Kristiansandområdet.
4 - 10,5 cm SK C/32.
2 - 2 cm.
Indskydning
12. maj 1942 indskydes en kanon.
November 1942 indskydes de to andre.
Afdelingschef Korv. Kpt. Gerhards.
Bemandingsoversigt
Kommandostation/ildleder: 25/31 mand.
6 pejlestationer (á 4 mand): 24 mand.
3 kanoner (á 62 mand): 186 mand.
I alt: 235/241 mand.
Håndtering af kardus: 1 uoff. + 6 mand = 7 mand.
Håndtering af granater: 1 uoff. + 9 mand = 10 mand.
I alt: 17 mand
Luftværn, nærforsvar, administration: 365 mand.
I alt i hele batteriet: 617/623 mand.
Skydninger med kanonerne efter norsk overtagelse.
1947: Prøver med batteriet.
1948-1952: Rekrutuddannelse.
1949: 22 skud med hver kanon.
1950-51-52: afskudt et ukendt antal granater.
Norsk besætning: 35 mand ved hver kanon (16 på kanonen, 19 i amm., mask. etc.).

I slutningen af 1950’erne blev 2 af kanonerne og al ammunition solgt som skrot.
Den 3. kanon blev - bestemt af kuratorene - beholdt som en kuriositet.
Hanstholmregistreringen v/Jørgen Lumbye