Hanstholmregistreringen v/Jørgen Lumbye
Gå til: Hanstholm-Hamborg oversigt Radar- og radiopejlestationer   Forsiden
27.06.79 Luftwaffes Schweres Funkfeuer ved Bådsgård
Bådsgård er privat bolig!
Hvad Luftwaffe's store radiofyr (schwere Funkfeuer der Luftwaffe) i Hanstholm egentlig er, er ikke afklaret på nuværende tidspunkt.
I denne registrering anses det for at være anlægget ved Bådsgård, hvilket synes dokumenteret ved nedenstående notater.
En klar beskrivelse af den fysiske udformning af anlægget ved Bådsgård fremgår af følgende anmodning og nedenstående luftfoto:
9.11.1940.”Undertegnede Forpagter Johs. Jeppesen af Hansted tillader mig herved at anmode om det høje Amts Bistand til at opnaa Erstatning for det Tab, jeg har lidt ved, at de tyske Besættelsestropper har taget en Del af Ejendommen Matr. Nr. 3o m.fl. Hansted By og Sogn i Brug.
Paa fornævnte Ejendom er der opført 4 Barakker og et Trætaarn.
Arealet af det Terræn, som Værnemagten disponerer over, udgør ca. _ ha.
Da det paagældende Terræn er indhegnet med et ca. 1m højt Stakit, kan jeg ikke dyrke Arealet. …”
Kontrakt 22.1.1942 mellem Luftgau XI og forpagter Johs. Jeppesen vedr. del af Hansted 3o, Baadsgaard. Gældende 1.4.40-1.4.45. 4.935 m2.

I KTB KüFlGr. 806 er anført dette notat: "Am 13.04.40 ab 06.00 Uhr nimmt Schwerer Funkfeuer nr. 6 Hanstholm den Betrieb auf. Standort Qu. 88 88 2 Zusatzzahl 05 Ost."
Den anførte positionen er ca. 15 km sydøst for Hanstholm vurderes som en fejl, så lokalitetsangivelsen "Hanstholm" lægges til grund for, at notatet henføres til en placering i Hanstholm.
Hvorvidt denne korrespondance vedrører dette anlæg, er usikkert, men den præsenteres i denne sammenhæng:
Fra MNO Esbjerg 164/40 v. 31.5.40 til KiA West og Gruppe West.
Vi beder om, at det danske radiofyr, der befinder sig i Hanstholm, stilles til rådighed for MNO Esbjerg. Anlægget benyttes p.t. som radiofyr for Luftwaffe og forstyrrer desuden kommunikationen mellem MFS Hanstholm og MFS Blåvandshuk.
Fra Gruppe AIV 4036/40 v. 31.5.40 til Fs KiA West, MNO Esbjerg.
Luftwaffes indsats af Radiofyr Hanstholm i sin hidtidige form må opretholdes pga. større rækkevidde (1,5 KW sender) og tilsløring af lokaliteten (daglig skiftende frekvens og kending).
Der må gives køb på forstyrrelsen af kommunikationen Hanstholm-Blåvand pga. dens vigtighed for Luftwaffe og søstridskræfterne.
Da anlægget flyttes i 1943 er det Flugsicherungsabteilung Mitte, der er ansvarlig for opgaven.
Det indikerer, at anlægget ved Bådsgård var organiseret under samme enhed - Flugsich. Rgt. Reich. - som "Kreuzotter" i Klitmøller og tilsluttet og underlagt denne enhed.
Udvalget angaaende Administration …, 7.2.1942:
”…Det Areal Værnemagten har lejet, ligger bag Gaardens Lade, og lige op ad denne Lade har Tyskerne opført en Pejlestation …”
Akte G-I. Allgemeines Bd. 5:12.10.1942-1.2.1943 bl. 97 21/10/1942: Luftwaffe's store radiofyr [Funkfeuer].
Ved anlæggelsen af hovedkamplinien (HKL), som først var planlagt foran hele Hanstholm-området men i den endelige plan blev rykket nærmere omkring 38 cm kanonstillingen, opstod den situation, at 4. Flak på Brunbjerg, Velfærdshallen (Hallen) og anlægget ved Bådsgård kom til at ligge uden for det af HKL dækkede område.
Det gav anledning til dette notat af 21. oktober 1942:
"Fra Arko Hansted til Marbef. Dän.
Mht. at gøre Hallen til et støttepunkt fremsættes efter mundtlige drøftelser følgende forslag: Hvis der finder et fjendtligt angreb sted tildeles Flakbatteri Brunbjerg en 7,5 cm feltkanon med betjeningsmandskab, og ved Luftwaffe's store radiofyr [bei schwerem Funkfeuer der Luftwaffe] indsættes 2 MG. På den måde forekommer Velfærds-hallen tilstrækkelig dækket af (sikret). En anden mulighed lidt længere ude er at forberede en bortsprængning af Velfærdshallen, hvis der hos jer udtrykkes stemning for det."
22.11.1942 skriver Arko Hansted Dr. Schneider til K.i.A. (Kommandant im Abschnitt) vedr. flytning af Funksendezentrale in H.K.L. Hansted:
Infanteriforbindelsesofficer, kaptajn Götze, har stillet krav om, at den Funksendezentrale, der ligger ved Hanstedmölle Hse i H.K.L., skal flyttes. Flyvevåbnets officer, Oberleutnant Esner, som er taget med på råd, havde ingen indvendinger mod dette. Ansvarlig for flytningen er Flugsicherungsabteilung Mitte, Berlin og Luftgaukommando XI, og ovenover dem Nafür III Cäsar.
Der bliver bedt om, af førnævnte grunde at imødekomme ansøgningen.
30.11.1942 sender K.i.A. (Kommandant im Abschnitt) dette videre til Marinebefehlshaber Dänemark med følgende tekst:
Artilleriekommandeur Hansted beder efter anmodning fra infanteriforbindelsesofficeren om flytningen af Funksendezentrale Hanstholm (Luftwaffe), som ligger i området for H.K.L. Hansted. Iht. Ob.d.West, General der Pioniere und Festungen (L eins) Nr. 1300/42 Gkdos. vom 10.10.42 er anmodet om, at Funksendezentralen ifbm. flytningen indbygges i en bunker. Ansvarlig for installation, Flugsicherungsabteilung Mitte, Berlin og Luftgaukommando XI, og ovenover dem Nafür III Cäsar.
Der bedes om at igangsætte de videre foranstaltninger.
23.2.1943 skriver Arko Hansted Dr. Schneider til K.i.A. (Kommandant im Abschnitt) vedr. flytning af Funksendezentrale in H.K.L. Hansted:
Som meddelt af Luftgaukommandos XI, Nafü A 3 A af 20.2.43 er ansøgningen om flytning af Funksendezentrale Hansted gennem Rdl og Ob.d.L. Chief NVW den 18.2.43 blevet imødekommet. Foranstaltningerne til flytningen er påbegyndt.
Knud Hendriksen "Våben i klitterne" bilag 2 blad 73 anfører signatur for en Funksendecentral på stedet. Denne angivelse henfører sig sandsynligvis til situationen i maj 1945. Som det ses på luftfoto 6. februar 1944 er der på dette tidspunkt ikke opstillet anlæg på stedet.
Et par lokale vidner angiver, at der ved Bådsgård stod en 'meget' høj mast. På foto fra 1945 taget ifbm. nedtagningen af WR-radaren vest for Hansted Kirke ses tydeligt et par høje master, som klart kan lokaliseres til området mellem Hanstholm Fyr og Baadsgaard. Det kan være disse, vidnerne erindrer.
Et lokalt vidne angiver, at der ved Bådsgård var en lyttepost. Befalingsmanden var belgier og kunne tale en del dansk.
Et andet lokalt vidne angiver, at der var opstillet en stor lyskaster. Det kan ikke afvises, da lyskasterne ind imellem blev flyttet rundt, så der kan godt have været opstillet en i en periode efter at Luftwaffes anlæg var taget ned. Dette var sket inden den 6. februar 1944, som det ses af nedenstående luftfoto.
Luftfoto 8. april 1943
Luftfoto 8. april 1943 zoomet

Ved Baadsgaards vest- og sydside ses de fire barakker. Lige nord for den lille (østlige) barak ses det omtalte trætårn. Området er indhegnet.
Barakkerne sydvest for Baadsgaard er en lejr for de danske arbejdere.

Luftfoto 6. februar 1944

På dette tidspunkt er alt fjernet.
Også arbejderlejren sydvest for er taget ned.
 
Hanstholmregistreringen v/Jørgen Lumbye