Hanstholmregistreringen v/Jørgen Lumbye
Gå til: Marinekystbatterier Hanstholm og Hamborg oversigt Overordnet indhold

Batteri "Hanstholm I" - 1./M.A.A. 118 (17 cm)

Kanonstillingen
Baraklejren
Lyskasterne Anton, Bruno og Cäsar
Hændelser vedr. batteriet
Mandskabsstyrken i batteriet
Turistrute
Regelbau M 270 - Kanonkasematterne i Batteri "Hanstholm I"
Hanstholmregistreringen v/Jørgen Lumbye

Batteriets historie.

Batteriet opstilles.
Umiddelbart efter de første tyske troppeoverførsler til Norge udlagde tyskerne minefelter i Skagerrak mellem Hanstholm og Kristiansand. For at sikre, at egne skibe kunne passere, var der et minefrit område mellem kysten og minefelterne på 15-20 km.
Men også det at kunne kontrollere indsejlingen til Limfjorden havde tyskernes interesse.
Så allerede dagen efter besættelse af Danmark den 9. april 1940 påbegyndte den tyske marine rekognosceringen for to kanon-batterier; ét på sydspidsen af Agger Tange (ved indsejlingen til Limfjorden) og ét ved Hanstholm.
Batteriet ved Hanstholm skulle som den væsentligste opgave forhindre, at fjendtlige skibe benyttede passagen mellem minespærringen og kysten.
Til rådighed for de to batterier var otte 17cm skibskanoner fra 1902, som skulle opstilles med fire kanoner på Agger Tange og fire i Hanstholm.
Opstillingen forløb planmæssigt. Den 27. april meldtes de to batterier midlertidig skudklare, og indskydningen blev foretaget den 4. maj 1940.
I batteriet blev der også opstillet to middelstore lyskastere, som skulle støtte ved skydninger om natten. Ligeledes blev der opstillet et par lette luftværnskanoner til batteriets eget forsvar.

Batteriet får navn.
Allerførst blev batteriet ved Thyborøn Kanal benævnt "Raule", og batteriet i Hanstholm "Schill". Fra den 30. juni 1940 fik batterierne geografiske betegnelser til "Thyborøn" og "Hanstholm". Men kort tid efter omdøbtes Batteri "Thyborøn" efter sin faktiske beliggenhed til Batteri "Agger". Da de to batterier den 15. februar 1941 indgik i samme enhed som det store 38cm batteri i Hanstholm, kaldtes 17cm batteriet for "Hanstholm I", mens 38 cm batteriet kaldtes "Hanstholm II". Disse navne blev herefter fastholdt.

Uddannelse af rekrutter.
Der blev vist stor interesse for batterierne, så maj måned 1940 var præget af adskillige besøg af højtstående officerer med følge.
I sommeren 1940 blev batterierne benyttet til uddannelse af rekrutter. Tre hold på i alt 170 mand i hvert batteri gennemgik en lyn-uddannelse på fire uger, hvorefter de blev sendt videre til bemanding af batterier andre steder. Det sidste hold rekrutter blev sendt af sted den 14. september 1940.
I denne periode blev de første egentlige skydeøvelser med batteriet gennemført, og der blev selvfølgelig også foretaget skarpskydninger i forbindelse med uddannelsen af rekrutterne.

Skydning "for alvor".
Herefter var der i mange måneder meget stille omkring batteriet i Hanstholm; dog bortset fra en enkelt admirals besøg den 4. oktober 1940, og opstillingen af endnu en lyskaster i april 1941.
Men den 4. maj 1941 affyrede batteriet sit første og eneste skud "for alvor".
Det var et varselsskud mod en dansk fiskekutter, "S 70" af Skagen, som pga. dårligt vejr havde ankret op under kysten ved Hanstholm. Da det havde stået på i 4 dage, virkede det så mistænkeligt, at skibet blev jaget væk med et skud. Der skete ingen skade, og skibet forsvandt hjemover. Det blev dog tilbageholdt straks, da det kom i havn.
Bagefter blev der en del røre om sagen. For det viste sig, at fiskekutter "S 70" faktisk havde fået tilladelse af havnekaptajnen i Hirtshals til at fiske inden for 3-sømil-grænsen. Det fik han så en kraftig "næse" for, og skibet blev igen frigivet.


Det sidste skud.
Så blev det hverdag igen.
Der berettes om lidt småreparationer ved kanoner og lyskastere; ellers skete der ikke noget i denne periode.
Den 12. september 1941 indskydes 38cm batteriet ved et større program med skydninger efter slæbemål på havet, og 17cm batteriet deltager i disse skydninger med et tilsvarende program.
Batteri "Hanstholm I" var opstillet som et sømåls batteri, hvis hovedopgave var at beskyde fjendtlige skibe. Men kanonerne stod fra begyndelsen frit på jorden på deres støbte fundamenter, så de kunne ubesværet skyde i alle retninger, og deres rækkevidde var så stor, at de kunne nå mål i Thisted by. For at sikre, at batteriet var forberedt på også at skyde mod mål på land, blev der i januar 1942 foretaget øvelsesskydning mod landmål. Øvelsen blev gentaget i november samme år. (Da kanonerne i 1944 blev indbygget i kasematter, var skydning mod landmål udelukket.)
Der blev gennemført yderligere to planlagte skydeprogrammer; ét i juni 1942 og ét i maj 1943.
Det absolut sidste skud med batteriets 17cm kanoner blev affyret den 27. maj 1943.

"Atlantvolden" påbegyndes.

Fra foråret 1942 begyndte alle de tyske stillinger ved den jyske vestkyst at blive præget af beslutningen om en "Vestvold"-agtig udbygning af hele området.
"Vestvolden" er et forsvarsanlæg i Tyskland op til grænsen mod Frankrig, Luxemburg, Belgien og Holland. I dette byggeri var udviklet en lang række af standardbygninger, og det var opførelsen af tilsvarende bygninger i stort antal langs hele Atlant- og Nordsøkysten, der blev påbegyndt i foråret 1942.
Så fra nu af lignede stillingen mere en stor byggeplads end et kanonbatteri. Det startede med barakbyggeri i marts måned 1942, og fra den første støbning af en dobbel-gruppe bunker i august måned 1942 gik det slag i slag frem til færdiggørelsen af kanonkasematterne i juni 1944.
20.000 m3 beton blev på mindre end to år brugt til støbning af de bygninger, du ser i stillingen i dag.

Foruden befæstningsbyggeriet i beton skulle kanonbatterierne også styrkes med mere ammunition og bedre ildstøtte. En af batteriets tre lyskastere - en 90cm dansk - blev i sommeren 1943 udskiftet med en meget kraftigere 150cm tysk, og der blev i foråret 1944 opstillet en moderne radar til støtte for skydningerne. Men ingen af delene nåede at blive anvendt ved skydninger. Da kanonerne - ligeledes i foråret 1944 - blev bygget ind i kasematterne, var det et år siden, de havde affyret deres sidste skud; og de kom aldrig til at skyde fra kasematterne.

Hanstholmregistreringen v/Jørgen Lumbye